SCREENING

Screening for tarmkræft

Fra 2018 tilbydes borgere mellem 50 og 74 år som udgangspunkt at blive screenet for tarmkræft hvert andet år. 

Første invitation til at blive screenet for tarmkræft udsendes cirka tre måneder efter, at borgerne er fyldt 50 år.

 

Screening for brystkræft

Undersøgelsen tilbydes med 2 års mellemrum. Du inviteres første gang, når du er mellem 50 og 52 år. Sidste invitation modtager du, når du er mellem 68 og 69 år gammel.
 Kvinder født i januar-juni måned inviteres i lige år, mens kvinder født i juli-december inviteres i ulige år.

 

Smear - screening for livmoderhalskræft

I Danmark bliver alle kvinder mellem 23 og 65 år tilbudt at deltage i screening for livmoderhalskræft. Kvinder mellem 23 og 49 år bliver inviteret hvert tredje år, og kvinder mellem 50 og 65 år bliver inviteret hvert femte år.